Tynde kondomer

Denne side hylder de tyndeste kondomer, der findes

Generelt er kondomer rigtigt tynde - faktisk normalt under 0,1 mm. Det er tyndt! Men der er nogle, der ikke kan få dem tynde nok, så kondom-producenterne har lavet nogle ekstra-tynde kondomer.

Normalt er kondomer lavet af latex, der er et godt materiale til formålet. Men der er folk, der desværre er allergiske overfor latex, og så er latex-kondomer jo ikke nogen god idé. Derfor findes der latex-fri kondomer. Disse kondomer er lavet af et materiale, der hedder duron/polyurethan, der adskiller sig fra latex på flere punkter.

Det er måske lidt paradoksalt, at det er både tyndere og stærkere end latex-kondomer, men det er altså tilfældet. Der er mange, der studser over dette, når de først hører det. Til gengæld koster et latex-frit kondom nemt 20,- kr, så prisen afholder mange fra at bruge det. Omvendt er der mange, der bruger latex-fri kondomer, selvom de ikke har latex-allergi, men ene og alene fordi de foretrækker de latex-fri kondomer.

Tynde kondomer på det danske marked

Her er en lille håndfuld af de tyndeste kondomer på det danske marked.

Latex Free

Latex Free er et latex-frit kondom fra Durex og er med sine 0,04 mm markedets tyndeste kondom!

Det er nok også markedets dyreste kondom - 5 Avanti kondomer koster nemt 110,- kr.

Til gengæld har de latex-fri kondomer så nogle fordele. Har du ikke prøvet et latex-frit kondom, bør du næsten gøre det, også selvom du ikke har latex-allergi.

Du kan få Avanti på mange apoteker og købe det online.

Feel Ultra Thin

Feel Ultra Thin laves også af Durex, men er i modsætning til Latex Free et latex-kondom. Næsten alle kondom-producenter har et ekstra-tyndt kondom - og ved Durex er det altså Feel Ultra Thin. Kondomet har været fast spiller i Durex' sortiment i mange år og vil nok have en fast plads på holdet.

Det er sådan lidt tilfældigt, hvor du finder Feel Ultra Thin, men de fleste online kondom-butikker har det. Prismæssigt ligger det i omegnen af 80,- kr. for 10 kondomer.

Thin (tidligere Chosan)

Du kender garanteret Thin under navnet Chosan. I mange, mange år hed dette kondom Chosan i Danmark, men i 2008 re-designede RFSU alle sine kondomer og valgte at ændre navnet på Chosan til det lidt mere sigende "Thin".

Da Thin hed Chosan var det skam også et ekstra tyndt kondom - og var RFSUs version af de tynde kondomer.

I Danmark kan du næsten få Thin i alle større supermarkeder, i nogle matas-butikker og stort set alle online kondom-butikker sælger tynde kondomer.